Kemisk APV

<- Tilbage til internt miljø

KEMISK APV / Risikovurdering

“Kemisk risikovurdering” er andet og mere end drikke det rigtige til maden.

GENERELT

Inden der startes på et arbejde der kræver en form for “flydende produkt” ( det der ude i samfundet kaldes “kemi”, på trods af at det ikke starter en kemisk reaktion ), bør medarbejderen vurdere hvilket produkt der er nødvendigt. Der tænkes her på at der skal bruges det mindst skadelige. Det mindst skadelige på såvel medarbejderen som på omgivelserne.
Et eksempel : Hvis der skal renses for olie på en overflade, starter man ikke med at bruge bremserens. Et vandbaseret produkt ( alkalisk )   ( som f.eksBESMA Maxi 3 )   vil i langt de fleste tilfælde kunne løse opgaven.
Det startes altså “omvendt”. Det vandbaserede produkt anvendes som udgangspunkt. Kun hvis der er tale om fastsiddende olie blandet med støv / jord, og fraktionen er indtørret, kan det blive nødvendigt at anvende et produkt med større effekt.
Når produktet med den større effekt anvendes, vurderes samtidig hvilke forholdsregler der skal træffes. Forholdsregler mht. udluftning og værnemidler.

AUTOREPARATION – KARROSSERI

Ved “autoreparation – karrosseri” forstås reparationsarbejde på / i bilens karrosseri / chassis. Dette arbejde kan bestå i opretning af døre og skærme, eller reparation af tæring i samme. Reparation af undervognens vanger / traverser hører naturligt under denne kategori.
Dette arbejde udføres som hovedregel i vort område for autoreparation.

Når arbejdet omfatter svejsning, sørges der for tilstrækkelig “bortskaffelse” af svejserøg. Dette gøres ved at placere en udsugningsslange så tæt ved svejsestedet som muligt. Sker dette svejsearbejde i bilens kabine / bagagerum, hvor medarbejderen er i umiddelbar nærhed af svejsestedet, tilføres frisk luft ( med blæsepistol ) med passende mellemrum. Samtidig sikrer medarbejderen at rumudsugningen “kører i højeste gear” for at mindske påvirkning af andre personer.

Spartel – arbejde ? Ved blanding af spartel ( 2 – komponent ) tilstræbes at dette arbejde sker umiddelbart før en pause for at undgå påvirkning af medarbejderen ( og andre personer i arbejdslokalet ). Alternativt placeres udsugning i umiddelbar nærhed af arbejdsområdet. Der anvendes udelukkende “håndudstyr” til afslibning for at undgå støvgener bedst muligt. Straks efter slibearbejdet er afsluttet, støvsuges området. Dette for at undgå “snuble – skader”.

Limning af rude : Her henvises til beskrivelse af rudelim som ses ved at klikke   her.

AUTOREPARATION – MEKANISK

Ved “autoreparation – mekanisk” forstås reparation af bilens mekaniske funktioner som fortøj, styretøj, bremser og andre dele som har en mekanisk funktion.
Denne proces udføres som hovedregel i vort område for autoreparation.

Påvirkning af medarbejderen ( og andre personer i området ) kan ske ved opvarmning af dele for adskillelse ( sammenrustede dele ). Ved opvarmning anvendes som hovedregel induktionsvarmer. Kun ved specielle forhold kan anvendes autogen – udstyr ( hvor der anvendes flamme ). Udstyr med flamme skal så vidt undgås for at mindske risiko for brandskader og røgudvikling ( igen for at undgå påvirkning af medarbejderen og andre personer i området ).

Er det nødvendigt for reparationen af foretage en afrensning af emner for det videre arbejde, skal anvendes et produkt som påvirker den menneskelige organisme mindst muligt.
Det vurderes om afrensningen kan udføres med et vandbaseret produkt som f.eks………….X………….. Der anvendes ikke blot bremserens ( eller lignende ) uden en foregående vurdering.

Er det nødvendigt at anvende et produkt som bremserens eller fortynder, bør rensemidlet påføres i så små mængder som muligt ( helst ved brug af klud ). Efterfølgende fjernes klude eller lignende fra bygningen.

Såfremt det er muligt af afmontere dele hvor afrensning er nødvendig, udføres afrensningen i afdelingen for rustbeskyttelse ( hvor den nødvendige udluftning ar tilgængelig ). Eller endnu bedre : Udendørs på én af vore pladser med afløb.

AUTOSERVICE

Ved “autoservice” forstås arbejde som udskiftning af olie, filtre og andet “tilbagevendende” arbejde på bilen.
Dette arbejde udføres som hovedregel i vort område for autoreparation.

Ved denne proces er der ikke behov for anvendelse af rensemidler eller andet der kan påvirke medarbejderen. Eneste mulighed for påvirkning er ved kontakt af den aftappede spildolie, og den efterfølgende anvendte olie.

Ved hudkontakt af såvel den aftappede olie som “den nye” olie, er det vigtigt at der straks foretages afvaskning af hænder og evt. andre legemsdele med hudkontakt.

Ved oliespild på gulv tørres dette straks op for at undgå skader ved fald.
Ved start af motor ( f.eks. for kontrol af tæthed ved oliefiltre / oliestand ) anvendes udsugning.

RUSTBESKYTTTELSE – UNDERVOGNSBEHANDLING

Ved rustbeskyttelse forstås arbejde med beskyttelse af bilens karrosseri og undervogn. Ved dette arbejde indgår ikke reparation af dele af bilens teknik.
Dette arbejde udføres udelukkende i vort område for dette specielle arbejde.

Ved rustbeskyttelse ( undervognsbehandling ) anvendes beklædning der forhindrer hudkontakt med det anvendte olieprodukt. Der anvendes også handsker ( én – gangs ) i en kvalitet der forhindrer omtale hudkontakt.
Ved sprøjtearbejde ( såvel i hulrum som af undervogn ) anvendes trykluftforsynet åndedrætsværn i kombination med udsugning af “brugt luft” og indblæsning af frisk luft. Det tilstræbes ved sprøjtearbejde så vidt muligt “at have den friske luft i ryggen”.

Udsugning / indblæsning stoppes først når det skønnes at der ikke længere ar risiko for påvirkning af opløsningsmidler.

Ved vaskearbejde ( koldt eller varmt ) hvor der anvendes vand under tryk startes udsugning og indblæsning når der er vandtåge i arbejdsområdet.